Tunetanken lameludskillere anvendes specielt til rensning af overfladevand fra større arealer som tagflader, veje, parkeringspladser og befæstede veje. Der skal etableres et sandfang, som vandet kommer igennem før, det kommer igennem lameludskilleren.
Lameludskillerne er konstrueret således, at vandet ledes gennem filterblokken, hvorved der sikres en rolig strømning og en kort afstand mellem partiklerne i vandet og filterets kanaler. Oliedråber vil sætte sig i filterkanalerne og samle sig, og når dråberne er tilstrækkeligt store, vil de flyde opad og kan derefter opsamles i vandoverfladen. De tungere partikler som sand og slam vil bundfældes i slamfanget under filterblokken.
Lameludskillernes effekt er afhængig af den hydrauliske belastning, alternativt kan der udføres en bypass rørledning.