Tunetanken lancerer ny gødningstank

Tunetanken lancerer ny
gødningstank

Tunetanken har udviklet en komplet gødningstank med fokus på at skabe en nemmere hverdag for landmanden ude på gården samt et stort standardprogram.

Komplet opbevaringsløsning

Hos Tunetanken har produktudvikling altid taget udgangspunkt i kunden, enten i form af en konkret efterspørgsel eller et uindfriet potentiale som konsulenterne er stødt på, når de møder kunden i hans hverdag. Dette var også tilfældet med den nye gødningstank, hvor komposit-virksomheden oplevede, at de samme behov og problematikker gik igen hos kunderne, når de skulle opbevare flydende gødning.

»Med vores nye gødningstank har vi gennemtænkt designet ,så det skaber en lettere hverdag for vores kunder, bl.a. med nemmere håndtering af indholdet, nemmere rengøring af tanken og ikke mindst minimal risiko for lækage«

Tanja Andersen, salgsansvarlig Agro

Tunetankens nye gødningstank kan bruges til gødning med både neutral og lav pH-værdi.

Finish og kortere leveringstid

Hos en af Tunetankens kunder, Flex Gødning A/S, er det pga. fordelene som tanken skaber for både dem og deres slutkunde, at valget faldt på gødningstanken:

»Fordelene ved Tunetankens gødningstank er for os som forhandler, at vi kan tilbyde vores kunder en noget kortere leveringstid, da de nu har en række standardmodeller, og hos vores kunder har vi erfaret, at det vægter utroligt højt, at de ikke bare får en beholder, men en tank med en flot finish, som kan bidrage til det samlede udtryk på gården«

Christian Birk Sørensen, direktør Flex Gødnings A/S

Tunetankens gødningstanke fås i standardstørrelser fra 5.000 til 55.000 l., men kan også fremstilles helt op til 200.000 l. Tanken kan desuden leveres i farve efter ønske, så den er tilpasset gårdens bygninger og omgivelser.

Nem håndtering i hverdagen

Ifølge Tanja Andersen er tid lig med penge, og det er det også, når det foregår på en gård, hvor der altid er noget der skal laves. Derfor er den nye gødningstank bl.a. udviklet med en skuestribe vertikalt langs tanken, hvor landmanden hurtigt kan få et overblik over indholdet i tanken, så man ikke lige pludselig står med en tom tank. Derudover har tanken både monteret mandehul i siden samt inspektionsluge i toppen, så man let kan inspicere tanken og indholdet, og det uanset om den er tom eller fuld. Sammen med tankens glatte indersider giver den nemme adgang til tanken desuden effektiv tømning og nem rengøring, når sæsonen er slut. Endelig er gødningstanken fremstillet med en specialudviklet forankringskant, der gør montering af tanken nem og skaber stor sikkerhed da tanken står ekstra stabilt.

Stor styrke mod lækage

En anden udfordring Tunetanken ofte støder på hos deres kunder er lækagerisiko, noget kunderne for en hver pris vil undgå, da det ofte både er tidskrævende og omkostningsfuld, hvis driften skal sættes på standby samt tab af indhold.

»Vores primære fokusområde har været at skabe en flot tank, der samtidig er robust, så den ikke tager skade af den sure, ætsende gødning eller at stå ude året rundt. Derfor helstøber vi vores gødningstanke i et fiberarmeret kompositmateriale, der er modstandsdygtig overfor tæring og som sammen med et helstøbt design minimerer risiko for lækage«

Tanja Andersen, salgsansvarlig Agro

Det robuste design sikrer desuden kunderne en bedre investering, da tanken har en lang levetid og vedligeholdelsesomkostninger kan holdes nede. Tunetankens nye gødningstank kan ses under Agromek 2016 I Herning på udestand nr. U0250.