Firkantede tanke
Med firkantede tanke fra Tunetanken får du en specialdesignet opbevaringsløsning af høj kvalitet og med lang levetid. Vores firkantede tanke fremstilles nemlig i fiberarmerede kompositmaterialer, som gør dem modstandsdygtige overfor tæring, aggressive væsker og klimatiske påvirkninger. Tankene udføres altid specifikt til den enkelte opgave, så den passer til driftsforhold og mediet, der skal opbevares. Det gør tankene velegnet til mange forskellige formål, fx til opbevaring af korrosive væsker som syrer/baser og saltopløsninger samt til blande- og procestank.
Din nye tank kan bl.a. tilpasses med enkel- og dobbeltvægget design, indvendig opdeling i flere rum samt til opbevaring af fødevarer. Sammenlignet med alternative materialer er kompositmaterialet desuden let, hvilket giver nem etablering samt en flytbar tank.
Gennem vores ekspertise, de nyeste kompositmaterialer og høje krav til kvalitet fremstiller vi vores firkantede tanke med henblik på at fremtidssikre din tank og investering.
- Skræddersyet design.
- Helstøbt konstruktion i letvægtsmateriale.
- Indvendig coatning tilpasset indhold.
- Størrelse/geometri efter behov.
- Isolerende konstruktion minimerer kondens.
- Korrosionsbestandighed sikrer lang levetid.
- Helstøbt konstruktion sikrer en tæt tank.
- Ingen indvendige samlinger hvor indholdet kan ophobe sig.
- Glatte overflader letter rengøringen.
- Enkel opstilling giver fleksibel og flytbar tank.
- Stort formprogram betyder fleksibel dimensionering.
- Komplet lagerløsning for optimal logistik og drift.
- Belastninger: tryk, vakuum, bevægelse mv. tilpasses medie og driftsforhold.
- Vægtfylde: afhænger af mediet i tanken.
- Temperatur: +/- 100º/200º C drift.
- Kemisk resistens tilpasses mediet.
- Standardfarve: klar, gråhvid (RAL 9002) og olivengrøn (RAL 6025).
- Isolering med PUR-skum og sandwichkonstruktion eller mineraluld og glasfiberkappe til medier, der ikke tåler afkøling.
- Lining med PP, PVDF eller ECTFE, fx for kemisk resistens eller til opbevaring af fødevarer.
- Skillevæg til opdeling af indhold eller processer.
- Specialfarve efter RAL-farvekort.
- Kan bestykkes med diverse stutse, gennemføringer, mandehuller og udtag efter behov.
- Niveaumåling og vejeudstyr.
- Mekanisk omrører forhindrer bundfældning.
- Fylderør i komposit eller galvaniseret, rustfrit eller syrefast stål.
- Lækageovervågning til farlige væsker.
- Varmespiral eller damprør til medier, der kræver opvarmning/konstant temperatur.