Nu kan Arla stå for presset

Hos Arla i Videbæk er det vigtigt, at alting hele tiden fungerer optimalt, så da de gamle rør fik stadig flere revner og elregningen steg,
fik de nye holdbare rør fra Tunetanken. De nye rør sikrer driftsikkerhed og optimering – til gavn for både miljøet og bundlinjen.

Holdbar løsning og samarbejdspartner

Processen med at få ilt ned i rensningsanlægget for at holde bakterierne i live kan næsten betegnes som hjertet i hele rensningsprocessen. Derfor er det vigtigt for en stor produktionsvirksomhed som Arla, at netop denne funktion fungerer optimalt i deres anlæg, så deres spildevand kan leve op til kravene om spildevandsudledning. Så da der opstod revne i de gamle rør på grund af for lav trykdimensionering, måtte der en udskiftning til. En udskiftning der helst skulle påvirke den daglige drift mindst muligt. Derfor leverede vi nye rør i glasfiberarmeret vinylester til Arlas rensningsanlæg, to rør på 200 m og 400 mm i diameter samt to tilledninger.

»Gennem hele forløbet har vi oplevet
et højt kvalitetsniveau. Tidsplanen har været overholdt til punkt og prikke og så har vi ikke mindst været trygge ved at vide, at Tunetanken har stor erfaring med glasfiberrør«

Tommy Dybdal, driftsleder hos Arla

Da det tager ca. en uge for Arla at tilpasse biologien i deres bassiner, så de kan klare den samlede mængde spildevand fra produktionen, var især timingen altafgørende. Efterfølgenede montering blev rørene trykprøvet for at kontrollere tætheden.

Økonomisk og miljømæssig fordel

Hullerne i de gamle rør betød desuden, at Arla hver eneste dag brugte mere og mere kompressorenergi for at få luften presset hele vejen ned i anlægget. Det betød en stigning i både ressourcer og elforbruget. De nye rør har givet en økonomisk gevinst i form af en mindre elregning, da kompressoren ikke arbejder forgæves med at presse luft ind i rørene, når de er 100 % tætte.

 

»De nye rør er ikke bare en økonomisk fordel, men også en miljømæssig fordel fordi vi ikke bruger energi på at pumpe luft direkte ud i jorden,«

Tommy Dybdal, driftsleder hos Arla

Vores rør er fremstillet i glasfiberarmeret vinylester, der er modstandsdygtig overfor tæring og sikrer rørene en lang levetid. Det gør rørene velegnet til spildevand, hvor hverken det aggressive slam eller myresyre, der bruges til rengøring, tærer på materialet. Desuden er materialet meget robust og kan klare de høje tryk som det kræver at ilte spildevandet.