FullFlow udtag sikrer
høj kvalitet i foderet

Tunetankens FullFlow-udtag, et 70° udløbssystem, reducerer spild og opretholder
et tørt miljø for foderet. Det giver høj foderkvalitet og en sundere bestand.

En sund bestand med friskt foder

Optimering af drift og ressourcer hos vores kunder har altid været et område som vi har haft særlig fokus på. Derfor har vi udviklet et bundudtag til vores udendørs siloer - FullFlow - der skal sikre effektiv tømning og håndtering samt højst mulig kvalitet i foderet. Vi mener nemlig, at det skal være nemt for landmanden at bibeholde en sund bestand og samtidig få mest muligt ud af sin foderbeholdning.

»FullFlow-konceptet komplimenterer en række af de fordele, der i forvejen er ved vores siloer i glasfiberarmeret polyester og skaber bl.a. et tørt og rent miljø for foderet. En sikkerhed vores kunder vægter meget højt«

Tanja Andersen, salgsansvarlig Agro

Sammen med et helstøbt design, glatte indersider, materialets store isoleringsevne og effektiv udluftning reducerer fullflow-udtaget den mængde kondens, der skabes i siloen. Det gør det muligt at opretholde det nødvendige hygiejneniveau og dermed altid have høj kvalitet i foderet.

Unik teknologi letter håndtering

FullFlow-udtaget kombinerer to tømningsprincipper og skaber dermed en unik og mere effektiv tømningsteknologi. Hvor en silo normalt tømmes fra midten, tømmes siloen med FullFlow nu også ned langs de glatte sider. Tilsammen giver det en dynamisk massestrøm inde i siloen, som sikrer, at foderet under tømningen er i konstant bevægelse.

Desuden mindskes risikoen for at foderet separeres under tømningen, da de dynamiske strømninger i siloen også sørger for, at foderet under tømningen hele tiden opblandes så gammelt foder ikke ophober sig. Det giver vores kunder en sikkerhed for optimal foderkvalitet, uddyber Tanja Andersen.

Fullflow-udtaget har desuden en 70° udløbskegle, der sammen med en glat inderside giver en effektiv tømning af siloen. Det sikrer reduceret spild, da man ikke behøver at smide gammelt foder ud, som har ophobet sig i siloen. Sammenspillet med de glatter indersider og et helstøbt design letter desuden rengøringen af siloen, hvilket har en positiv indvirkning på hygiejneniveauet samt minimerer arbejdet med foderet.

FullFlow FAKTA

  • FullFlow skaber en dynamisk og konstant massestrøm, så gammelt foder ikke ophober sig. Det muliggør optimal foderhygiejne og reducerer spild.
  • Udtaget sørger for opblanding under tømningen og dermed minimal foderseparering.
  • Konstant bevægelse i foderets overflade og optimal udluftning minimerer risiko for fugt og kondens i siloen.
  • Sammen med et helstøbt design og glatte indersider gør udtaget rengøringen af siloen nem.

Overstående fordele opnås ikke med et normalt udtag, da
FullFlow-bundudtaget komplimenterer de fordele,
som allerede opnås med en Tunetanken udendørs silo.

Overgangen i bunden er udført i standardiserede mål, som
kan tilpasses alle gængse optagerstationer og flexsnegle.
Det gør FullFlow velegnet til de fleste fodersiloer.

fullflow-frit